Sommer, sommer, sommer

Ja tænk at det kan blive så fantastisk vejr, så tidligt på året? Det giver jo inspiration til lidt sommerhækling og hvad er mere sommerligt end sol hatte. Jeg har fået lavet 2 til baby. Det er godt nok ikke så tit der kommer noget til baby, da jeg desværre ikke kender nogen der skal have eller har en lille ny.

DSCI1209

Men nu jeg skal på marked på søndag d. 12. juni, tænkte jeg at jeg vel godt kunne tillade mig at lave noget småt jeg kunne tage med.

Huerne er hæklet i bomuld, bambus og 20% ren silke, så de er simpelthen noget af det blødeste og letteste at røre ved. Det er nok noget af det blødeste garn jeg længe har mærket på og så er det perfekt i sommervarmen.

De 2 huer skulle gerne passe hhv. 3-6 mdr og 6-12 mdr. Selvom det er svært helt at vurdere da baby hoveder er meget forskellige. Men jeg har gået ud fra målene på B.Hooked Crochet’s blog, så man kan tilpasse huerne til alle størrelser når man hækler. Og resultaterne ser nu ikke så tossede ud. Jeg har tidligere set andre skemaer der overhovedet ikke passede noget som helst, men tror mere på dette skema, så det er printet og sat i mappe til fremtidig brug 🙂 🙂

Der er ingen opskrift, da jeg har hæklet ud fra billeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *