Frida’s Flowers

Frida’s Flowers er navnet på mønsteret til tæppet, designet af Jane Crowfoot.

Min version af tæppet er en del mindre og hæklet i tykt, ren uld og ikke bomuld som der anbefales i mønsteret. Mine sekskanter er også noget større, da garnet er tykkere og til 5 mm nål.

Jeg har hæklet det som en gave til en der sidder i kørestol, men fik aldrig brug for den. Derfor kommer det til salg nu. Det måler 90 x 105 cm og er virkelig lækkert, tykt og varmt over benene. 2016-08-28 14.18.05

En hurtig hue

hue Foråret er kommet og jeg hækler hue i uld. Det hænger ikke helt sammen, men nu var det fordi jeg fik det lækreste merino uld foræret af Funcinetto. Jeg synes det er dejligt blødt og har et fantastisk farvespil som slet ikke kommer til sin ret på mine fotos. Garnet hedder Rios fra Malabrigo, et garn spinderi i Uruguay der håndfarver deres garn. Det er nok ikke sidste gang jeg vil prøve deres garn, selvom det ligger lidt i den dyre ende.

Selvom jeg er igang med flere andre ting, måtte jeg straks finde en opskrift der kunne passe til 100 gram garn, som der er i 1 fed. Har længe kigget på denne hue og endelig havde jeg lige garnet der passer til. Med lidt ændringer i opskriften for at undgå for store huller blev hele nøglet brugt til sidste stump. Lyn hurtigt hæklet på nål 6mm. Opskriften er gratis på Ravelry.com, klik HER! eller køb min færdige hue HER!

hue2

Ændringer i opskriften: Hvor der står man skal hækle stm i mellemrummet, hæklede jeg maks 3 stm og resten i næste mellemrum. Jeg øgede op til 5 stm ned af siden og på sidste omgang inden ribben, hæklede jeg kun 4 stm imellem og fortsatte efter opskriften.hue3

Bløde baby sko

BabyskoDa jeg efterhånden er irriteret over at jeg gemmer på så mange, underlige garnrester, må jeg jo gøre noget for sagen og se at få dem udryddet, så der kan blive plads til nyt garn. Så da jeg gravede i gemmerne, fandt jeg lige det blødeste, vamsede garn i en flot forårsgrøn farve og hvor heldig har man lov at være at finde nøjagtig samme farve i resterne af uld garn.
Der blev lige til par baby sko i str. 3-6 måneder.Grønne hæklerier

Jeg tror nok, der skal komme flere sko af den slags i shoppen, da jeg synes de er blevet så gode. Kan specielt godt lide at de er faste og står selv.

Hvis du selv vil kaste dig ud i at få brugt dine garn rester, har jeg fundet opskriften HER, og har så istedet for ribben, lavet en omgang stangmasker med plys-garnet.