
5-kanter i femkant
Jeg faldt over opskriften til dette meget anderledes barnevogns tæppe, og kan sjældent stå for fristelsen når nogen tænker ud af boksen helt bogstaveligt talt 😉
Så jeg købte opskriften på Shelley Husbands blog; Spincushion (den kan også købes via Ravelry.com) – Det er en god blog hvor der også er opskrifter på rigtig mange flotte firkanter, hvis det skulle have interesse.
Jeg stødte dog ind i lidt problemer med trekant kilerne, da de simpelthen ikke passede ind i mellemrummene. Så re-designede trekanten, så den passer bedre. Det var jeg lidt irriteret over at skulle, når nu jeg havde givet penge for opskriften. Så skal alting bare fungere og være gennemarbejdet.
For at tæppet skal få en bare nogenlunde størrelse, bliver man nødt til at bruge meget tykt garn. Jeg brugte Drops Loves You 5, der er 100% bomuld til nål 5mm. Det er derfor blevet et meget kraftigt tæppe, der ikke egner sig til at svøbe en baby, men kunne være fint til at lægge over dynen i barnevognen, så man kan stikke hjørnerne ned i siderne og holde godt på dynen eller som et lille tæppe på gulvet måske.
SOLGT Tæppet på billedet kan købes i shoppen