Mochila inspireret taske
Mochila betyder egentlig bare rygsæk på spansk, men er efterhånden kendt for at være en slags mulepose lavet af wayuu indianerne. Jeg har tidligere lavet en stor, grøn taske for at prøve teknikken af, og nu måtte jeg simpelthen prøve igen. Denne gang blev den meget bedre og er helt vild med farverne og mønsteret. Nu er den kommet i shoppen HER, men går og overvejer om ikke jeg bare for en gangs skyld, skulle beholde den selv og få glæde af den. Det har jeg ikke helt besluttet endnu.
Det har været et stort arbejde og ville have skrevet løbende hvordan det skred frem, men det må være til næste taske. Det er simpelthen så sjovt at lave, så der kommer helt sikkert flere tasker til fremover. Desværre kan jeg ikke komme med et mønster, da det har været en process at få tingene til at passe sammen hen ad vejen, men måske jeg vil skrive en følgeton et trin ad gangen, så andre kan være med på den næste.
Processen: Bunden er på mochila tasker normalt rund og med mønster, men min er ensfarvet og oval. Desuden har jeg ville lave en mere stabil taske, der ikke skulle blive så slasket som den første, så jeg har hæklet bunden omkring faldskærmsline. Da bunden havde den rigtige størrelse, kunne jeg først der tælle maskerne og så tegne et mønster på computeren, som ville passe med maskeantallet.
Egentlig skulle der have været en kat på tasken, men fandt ud af at min hæklefasthed slet ikke matchede kattens størrelse, så det bliv bare et fri fantasi mønster i stedet. Så blev siden hæklet i mønster og sluttet med huller til snoren.
Inden jeg hæklede over hullerne lavede jeg en snor med kumihimo teknik og hæklede den med ind i hullerne. Så en skulderrem hæklet i oval og syet fast på tasken. Kvaster lavet af samme garn, bundet på ende-knuderne af snoren og til allersidst et foer i en matchende farve.
Færdig 🙂 det tog mig nok en hel måned.