11. februar 2016 Af Tjøs 0

Og posten kom..

Er der noget så dejligt når posten endelig kommer med nye, lækre bøger. Jeg elsker mit postbud 🙂

DSC_2799Der er altså noget lækkert med det at sidde med en rigtig bog og bladre gennem de blanke sider modsat at læse pdf dokumenter på en skærm. Bøger går bare aldrig af mode.

Da jeg er helt ny udi at strikke, måtte jeg da have nogle mere tekniske bøger, så jeg kan blive bedre. Almindelige strikkeopskrifter flyder jo på nettet, både gratis og til at købe. Og jeg gider ikke købe en bog med 20 opskrifter, hvor kun en er tiltrækkende at strikke.

Så jeg er spændt på om de 2 bøger jeg har købt er noget værd. Jeg er især forventningsfuld til Top-Down Sweaters af Ann Budd, da jeg synes det er genialt at der ikke skal syes ret meget og at man kan måle om længden bliver rigtig.

Så tog jeg lige bogen Knitwear Design Workshop af Shirley Paden med i købet. Måske der er nogle gode tips til hvordan man selv designer opskrifter og som jeg håber også kan overføres til hækling.

Til slut vil jeg bare fortælle at der er kommet flere varer i shoppen. Stadig fra mit lager og der er meget endnu. Så kig forbi HER!